September 22

Anmeldelse af Pulserunner.dk

Af admin . Kategori Anmeldelser af løbebutikker | Comments Off

iLøbesko.dk laver nu den første anmeldelse af en online løbebutik. Formålet er selvfølgelig at give dig en ærlig vurdering af de forskellige online løbeshops, fordi det man skal ikke altid kun vælge efter prisen. Omvendt kan man heller ikke sige at de billigste sælgere leverer den ringeste kvalitet hvad angår service.

Det siger de selv!

Pulserunner har eksisteret siden januar 2010, så det er en relativ ny spiller på markedet for løbesko. Bag hjemmesiden står 4 personer, der alle har interesse for motion og løb.

Vores koncept er at vi ønsker at levere de bedste løbesko til de bedste priser.

Siger Sara, der fremstår som marketingkoordinator for Pulserunner.  Hun fortæller desuden om løbernes ønsker og behov:

Vi har desuden for nyligt gennemført en kundetilfredshedsundersøgelse, som viste meget positive resultater. Undersøgelsen bekræftede vores hypotese om at det kunderne vægter er en billig pris og hurtig levering. Derfor vil vi fortsat gøre vores bedste for at opretholde denne rating hos vores ‘løbende’ kunder.

En påstand de fleste af os havde forventet. Pulserunner gør desuden selv noget ud af at opfylde løbernes ønsker og behov ved netop at levere billige løbesko.

Det siger iLøbesko om Pulserunner.dk!

En anmeldelse kan selvfølgelig ikke udelukkende bygge på hvad Pulserunner selv mener. Derfor har iLøbesko.dk givet en kritisk vurdering af butikken.

Priser på Pulserunner.dk

Pulserunner er en billig løbebutik. De er dygtige til at konkurrere på prisen. Ser man på de 5 mest solgte løbesko, ligger de rigtig godt til. På de løbesko de har på lager, er de blandt de billigste.

Leveringstid fra Pulse runner

Pulserunner har opgivet en leveringstid på 1-5 hverdage. Det betyder at hvis du bestiller dine løbesko, kan der gå op til en uge før du modtager dem. Dog kan du også være heldig at modtage løbeskoene dagen efter. Det er selvfølgelig ikke helt i top, men dog acceptabelt.

Varesortimentet

Et sted hvor det kniber ved Pulserunner er når det kommer til varesortimentet. Det er begrænset. De har de mest solgt løbesko i de fleste størrelser, men vil du have en løbesko, der ikke er blandt de 10 mest populære løbesko, kan det blive svært at finde på Pulserunner.dk

Service leveret fra Pulserunner

Pulserunner leverer en god service. Spørger du dem om specifikationer ved en bestemt løbesko, kan de med meget stor sandsynlighed hjælpe dig. Det er rart for dig som løber, der måske ikke er helt sikker på om du er igang med at købe den rette løbesko.

Telefontiderne ligger lidt utraditionelt. Personerne bag Pulserunner.dk arbejder ikke fuldtid på projektet, og derfor skal der selvfølgelig være tid til arbejde ved siden af. Det kan du også se som en fordel i og med at du kan ringe til dem om aftenen og få klar besked.

Er Pulserunner.dk stedet for dig?

Overordnet set klarer Pulserunner sig godt i testen. De får her fra 4 ud af 6 mulige løbesko. Gå direkte til Pulserunner.dk og køb dine nye løbesko.